Jeg tror ikke, jeg er den eneste udvikler, der føler sig en smule forpustet for tiden. Det at følge med i den teknologiske udvikling har altid været noget, vi som udviklere var nødt til at tage seriøst, og som for de fleste heldigvis også er en spændende opgave. Nye frameworks, ny cloud-teknologi osv. osv.
Men jeg må indrømme, at det sidste år har hastigheden, mængden og hypen givet mig en smule hjertebanken og følelsen af altid at være bagefter. Mere end nogensinde før.
På en eller anden måde er den her udvikling anderledes, og det at følge med er gået fra at føles som en spændende opgave til at føles som arbejde. Sådan rigtigt arbejde. Hårdt arbejde. Den slags arbejde, hvor man vågner om morgenen og tænker: “Jeg gider ikke rigtigt i dag.”
Jeg er sikker på, at det ikke er alle udviklere, der har det sådan, men jeg er også ret sikker på, at jeg ikke er den eneste.
Jeg tror, der er flere ting i det.
Vil vi stadig synes, det er sjovt at være udviklere om 3 år?
Den første er, at AI-teknologi potentielt ændrer på selve rollen som udvikler. Vil jeg blive ved med at synes, rollen som udvikler er meningsfuld, hvis min nye opgave bare bliver at skrive i boksen?
Det er sat på spidsen, men der er alligevel noget om det. For mig er en stor del af det at være udvikler at bygge noget. At afprøve forskellige veje, se dem fejle, prøve igen og til sidst få en virkelig fed følelse, når det hele går op i en højere enhed.
Måske kan jeg godt gøre det sammen med en AI, men teknologien kommer for mig med en indbygget bekymring. Jeg er bange for at miste det, der for mig altid har gjort udvikling og teknologi sjovt.
Jeg kan slet ikke følge med
For det andet går det bare sindssygt hurtigt. Det er en teknologi i udvikling, og der dukker noget nyt op hver uge. Det gør det svært at vælge, hvor jeg skal lægge min energi.
Hver gang jeg dykker ned ét sted, får jeg følelsen af, at det næste er på vej liiiige om lidt. Hver gang jeg vælger at lære én ting, føles det samtidig som et aktivt fravalg af fem andre.
Det gør det umuligt for mig at få følelsen af, at jeg følger med.
Kan vi tale bare lidt om noget andet?
For det tredje er der hypen. Den kommer vi altså ikke udenom. Her snakker jeg ikke kun om sociale medier som LinkedIn, X og Bluesky, hvor den nyeste influencer fortæller dig, at dit fag snart er dødt.
Generativ AI er på alles læber. Også hos meget etablerede folk i udviklermiljøet. Det har jeg ikke noget problem med, men når alt omkring os kun handler om ét emne, så forstærker det følelsen af, at det er det eneste vigtige.
På den måde forstærker hypen de to foregående pointer: bekymringen for at miste noget af det, jeg holder af ved mit arbejde, og følelsen af ikke at kunne følge med.
Du må gerne være bagude
Hvis du genkender noget af det her, så har jeg ikke noget endeligt svar til dig. Jeg har ikke løst det. Men jeg er blevet bevidst om udfordringen og de dilemmaer, den skaber i mig.
Jeg prøver at finde tilbage til noget af det, der tidligere har fået mig op at køre over en ny teknologi og gjort mig nysgerrig på at lære nyt: at løse ægte problemer for ægte mennesker.
Og så har jeg erkendt, at jeg nok lige nu skal slippe illusionen om at kunne følge med.
Måske skal vi bare give os selv lov til at være en smule bagude.